Forfatningskommissionen er etableret. Constitutional Commission established.

Da Inatsisartut og Naalakkersuisut har besluttet, at der udarbejdes en forfatning for Grønland, nedsættes en forfatningskommission. Grundstøbningen af Grønlands mest grundlæggende lov er nu startet. Det bliver første gang Grønland skal gennemgå en demokratisk forfatningsproces, hvor folket tages med på råd.  

Forfatningskommissionen sammensættes ud fra et ønske om at skabe en politisk bredt repræsenteret kommission. Forfatningskommissionen består af syv medlemmer og er sammensat, så alle partier er repræsenteret forholdsmæssigt efter deres størrelse i Inatsisartut. Partierne i Inatsisartut er blevet bedt om at indstille medlemmer til Forfatningskommissionen.

De følgende er udnævnt:

Forkvinde: Vivian Motzfeldt (Siumut)

Næstforkvinde: Ane Hansen (Inuit Ataqatigiit)

Medlemmer: Jess Svane (Siumut), Mimi Karlsen (Inuit Ataqatigiit), Per Rosing-Petersen (Partii Naleraq), Mala Høy Kúko (Atassut)…

Læs hele Naalakkersuisut’s pressemeddelelse her: http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Nyheder/2017/04/260417-Forfatningskommiss-etableret

Tunngaviusumik inatsisissaq pillugu isumalioqatigiissitaq pilersinneqarpoq

Inatsisartut Naalakkersuisullu tunngaviusumik inatsisissamik suliaqartoqarnissaanik aalajangiisimammatta tunngaviusumik inatsisissaq pillugu isumalioqatigiissitamik pilersitsipput. Kalaallit Nunaata tunngaviusumik inatsisissaata tunngavissaanik suliaqarneq aallartippoq. Aatsaat Kalaallit Nunaanni inuiaat oqartussaaqataanerat aqqutigalugu inatsimmik tunngaviusumik suliaqartoqarnialerpoq.

Isumalioqatigiissitami politikkikkut atituumik aallartitaqarfiunissaa kissaatigalugu isumalioqatigiissitaq katitigaassaaq. Isumalioqatigiissitami ilaasortat arfineq-marluupput, partiillu Inatsisartuni ilaasortaatitai naapertorlugit agguataagaapput. Inatsisartuni partiit isumalioqatigiissitamut ilaasortassanik inassuteqaqquneqarput.

Ukulu ilaasortanngortinneqarput:

Siulittaasoq: Vivian Motzfeldt (Siumut)

Siulittaasup tullia: Ane Hansen (Inuit Ataqatigiit)

Ilaasortat: Jess Svane (Siumut), Mimi Karlsen (Inuit Ataqatigiit), Per Rosing-Petersen (Partii Naleraq), Mala Høy Kúko (Atassut)…

Naalakkersuisut nalunaarutaat tamakkiisoq uani atuarsinnaavat:
http://naalakkersuisut.gl/kl-GL/Naalakkersuisut/Pisut/2017/04/260417-Forfatningskommiss-etableret

EU RARE-kkut nalunaarusiaat.

Nunatta namminiilivinnissamini pisariaqartippaa periarfissarititaasut tamaasa isumatusaartumik atorluassallugit – aamma qaqqatsinni pinngoqqaatit qaqutigoortut atorluartariaqarput. Taamaammat una EU-mit nalunaarusiaq assut soqutiginarpoq – ilisimasariaqarlunilu.

Extended abstract

This market report, which is a result of the EURARE project, maps and contextualizes those industrial activities within the EU that are based on producing or consuming rare earth elements (REE). The objective of the report is to provide the context within which the products of EURARE-funded research are to be considered, and to develop a market forecast for the European REE-industry…”

Aajuna nalunaarusiaq tamakkiisoq: 07-04-2017-road-map-for-ree-material-supply-autonomy-in-europe

Tusagassiorfik: USA-p Kinallu Nunatsinneeqatigiinnissaat Løkkep annilaangagaa.

“…Kangilinnguit ammaqqinneqarnissaat pillugu Løkkep siunnersuutaa Foketingimi amerlanerussuteqartunit aasaq taperserneqarpoq. Taama aalajangernermi kalaallit politikerii akuutinneqanngillat…”

Tamaat uani atuarneqarsinnaavoq: http://knr.gl/kl/nutaarsiassat/usa-p-kinallu-nunatsinneeqatigiinnissaat-løkkep-annilaangagaa

 

De økonomiske aspekter i forbindelse med USA’s militære tilstedeværelse i Grønland.

Abstract

Dette paper behandler de økonomiske aspekter i forbindelse med USA’s militære tilstedeværelse i Grønland.

I et arbejdspapir udgivet i NORS-skrift-serie fra Roskilde Universitetscenter er der gennemført en indledende undersøgelse. I arbejdspapiret forsøges det sandsynlig- gjort, at Danmark har kunnet indregne udgifterne til Grønland og Færøerne i lan- dets samlede tilskud til NATO’s byrdefordeling, men samtidig pointeres det, at der bør gennemføres en egentlig undersøgelse af emnet.1

Baggrunden for dette efterfølgende paper er, at der nu kan fremlægges yderligere dokumentation for, at både danske embedsmænd og politikere samt amerikanske embedsmænd i perioden 1945-1958 opfattede Grønland og Færøerne som et bidrag til NATO i forbindelse med Danmarks samlede militære udgifter.

Jeg vil i denne sammenhæng bruge lejligheden til endnu en gang at takke forsker Sámal Tróndur Finnsson Johansen, Landsarkivet i Færøerne, for det tilsendte materiale samt vigtige diskussioner om sikkerhedspolitikken i det nordatlantiske område.

Med de nye oplysninger er det formålet at påvise, at ikke kun Grønland har haft økonomisk fordel af Rigsfællesskabet, men at Danmark også har haft store økono- miske fordele af, at Grønland har været en del af dette Rigsfællesskab. Samtidig er det formålet at give eksempler på, i hvilken udstrækning at økonomiske aspekter af sikkerhedspolitikken kan være med til at sikre Grønland en selvbærende økonomi under Selvstyre.

Alle synspunkter er forfatterens egne, og dette paper er udarbejdet i forfatterens fritid og er således ikke en del af Selvstyrekommissionens arbejde…”

Allaaserisap sinnera uani atuarneqarsinnaavoq / Læs hele arbejdspapiret her:
Økon aspekter USA militær i GRL

Økonomiske aspekter af Forsvarsaftalen mellem USA og Danmark om Grønland.

Forord

Udgivelsen af Dansk Udenrigspolitisk Instituts (DUPI’s) rapport “Grønland under den kolde krig” har startet en vigtig debat i det grønlandske samfund om Grønlands rolle som militær- geografisk område. DUPI-rapporten er et enestående grundlag for det videre dokumentations- arbejde for Grønlands rolle i den kolde krig i perioden 1949 til 1968. Men som det fremgik af et foredrag af en af forfatterne bag DUPI-rapporten, lektor Thorsten Borring Olesen fra Århus Universitet, på et møde den 15. maj 1997 på Ilisimatusarfik i Nuuk, har DUPI-forskerne kun i begrænset omfang haft mulighed for at tage alle aspekter op. Dette skyldes både manglende adgang til officielle aktstykker i USA og i Danmark, manglende tilførte ressourcer til løsning af opgaven fra den danske regerings side samt den begrænsning, der fra regeringens side lå i det relativt snævre kommissorium, som forskerne fik udstukket i forbindelse med overdragelsen af opgaven.

DUPI-forfatterne berører stort set ikke de økonomiske aspekter i forbindelse med Danmarks forhandlinger med USA og NATO vedr. de militære aktiviteter i Grønland. Denne diskussion er meget vigtig at få inddraget i den igangværende debat. Dette arbejdspapir er ikke en endelig undersøgelse af disse forhold, men snarere et oplæg, som kan danne grundlag for, at egentlige detaljerede undersøgelser kan påbegyndes…”

Allaaserisap sinnera uani atuarneqarsinnaavoq / Læs hele arbejdspapiret her:
Økon USA og DK vedr GRL

Pengestrømme mellem Grønland & Danmark

“Indledning

Formålet med denne undersøgelse er at give et overblik over pengestrømmene mellem Grønland og Danmark. Undersøgelsen giver et detaljeret billede af det økonomiske samarbejde mellem de to enheder i Rigsfællesskabet. I den fremtidige diskussion om selvstyre vil dette arbejde give væsentlig grundlæggende viden over landets afhængighed af ikke blot bloktilskuddet, men også den ensidige forsynings- og handelsstruktur fra Danmark samt betydningen af integrationen i den finansielle struktur i Danmark.

Størstedelen af alle pengestrømme til og fra Grønland sker til og fra Danmark. Pen- gestrømmene mellem Danmark og Grønland omfatter en lang række elementer, som for fleres vedkommende er vanskeligt at fastsætte størrelsen på. Årsagen her- til er blandt andet, at Grønland og Danmark har fælles valuta, og at Grønland er en integreret del af Danmarks finansielle struktur.

Der findes ingen officielle beregninger af de samlede pengestrømme mellem Grøn- land og udlandet eller mellem Grønland og Danmark. Dette arbejdspapir repræ- senterer således det første forsøg på at opstille en detaljeret oversigt over penge- strømmene mellem Danmark og Grønland.

I dette arbejdspapir opstilles i Del I en betalingsbalance for de løbende betalinger mellem Grønland og Danmark. De løbende betalinger omfatter kategorierne varer, tjenesteydelser, renter og udbytter samt andre løbende betalinger.

I Del II beregnes betalingsbalancens finansielle poster mellem Grønland og Dan- mark. De finansielle poster omfatter kategorierne direkte investeringer, porte- føljeinvesteringer, lån og andre finansielle betalinger.

Forbindelsen mellem de løbende betalinger og de finansielle poster er normalt, at når der er underskud på betalingsbalancen for de løbende betalinger, øges ud- landsgælden og dermed bl.a. de fremtidige afdrag og rentebetalinger til udlandet.

Hvis der derimod er overskud på betalingsbalancen vil der normalt skabes forøgelse af fordringer i udlandet. Den samlede pengestrøms elementer er gengivet i Tabel 1.

I Del III opgøres de samlede pengestrømme mellem Danmark og Grønland i år 2001.

De løbende betalinger og de finansielle betalinger udgør tilsammen elementerne i betalingsbalancen. Betalingsbalancen er en opgørelse over landets transaktioner med udlandet i en given periode (i denne rapport er det en opgørelse mellem to lande, Grønland og Danmark). Når man taler om overskud og underskud på beta- lingsbalancen, refererer man til overskud eller underskud på de løbende poster.

I Del IV er der opstillet formueopgørelse for herboendes formue og gæld i Grønland og i Danmark. Opgørelsen er mangelfuld, fordi formuebeskatning ikke forefindes i Grønland og Danmark (afskaffet 1. januar 1997). På den grønlandske selvangivelse spørges efter oplysninger om formuen, men skattevæsenet har ikke bearbejdet statistik af disse oplysninger. Oplysningerne er derimod tilgængelige i Danmark.

Tabel 1. Pengestrømmenes elementer mellem Danmark og Grønland

Betalings- balance

Type af balance

Indhold

Løbende betalinger

Varer

Eksport og import af varer

Tjenesteydelser

Betalinger til/fra Danmark for alle typer tjeneste- ydelser

Renter og udbytter

Renter, udbytter samt driftstilskud

Andre løbende betalinger

Arv, gaver og andre betalinger uden modydelse m.v. Herunder rubriceres bloktilskuddet fra staten.

Finansielle poster

Direkte investeringer

Betalinger vedrørende direkte investeringer omfatter egenkapitalandele i virksomheder, hvor der opnås eller er opnået mere end 10 pct. bestemmende indflydelse, lån mellem koncernforbundne virksom- heder samt køb/salg af fast ejendom til ikke-er- hvervsmæssig brug.

Porteføljeinvesteringer

Omfatter anmeldte betalinger i.f.m. værdipapirtrans- aktioner af pengeinstitutter uden kundeinvolvering.

Lån

Alle typer lån.

Andre finansielle betalinger

Omfatter f.eks. indskud, præmiebetalinger til og udbetalinger af livsforsikring og pension, køb/salg af rettigheder m.v.

Bagerst i dette arbejdspapir findes en sammenfatning. I sammenfatningen præ- senteres nøgleresultaterne fra de foregående kapitler. På basis af disse nøgleresul- tater startes debatten om mulige politiske konsekvenser af det samlede billede præsenteret i de foregående kapitler…”

Suleqatigiissitap nalunaarusiaa tamakkiisoq uani atuarneqarsinnaavoq:
Arbejdsgruppens rapport kan læses her – i sin fulde længde:
pengestroemmeimellemgrlogdk