OLFI: “Danmark budgetterer kun 1 pct. af BNP på forsvaret”

NATO-mi ilaasortat isumaqatigiissutaat tassaavoq BNP-ip 2%-ia nunat ilaasortat tamarmik atortassagaat.  Taamaalilluni Danmark ukiumut 20 mia. kr.-it (ukiut tamarluinnaasa) sipaarutigisarpaat – Nato-mut pisussaaffimminnut naleqqiullugu. Taakku sipaarutit ilaat pinngitsooratik aamma Nunatta naalagaaffeqatigiinneranit aallaaveqarput – soorunami.

Aajuna atuagassaq:
http://olfi.dk/2016/03/03/danmark-budgetterer-kun-1-pct-af-bnp-paa-forsvaret/

 

Pengestrømme mellem Grønland & Danmark

“Indledning

Formålet med denne undersøgelse er at give et overblik over pengestrømmene mellem Grønland og Danmark. Undersøgelsen giver et detaljeret billede af det økonomiske samarbejde mellem de to enheder i Rigsfællesskabet. I den fremtidige diskussion om selvstyre vil dette arbejde give væsentlig grundlæggende viden over landets afhængighed af ikke blot bloktilskuddet, men også den ensidige forsynings- og handelsstruktur fra Danmark samt betydningen af integrationen i den finansielle struktur i Danmark.

Størstedelen af alle pengestrømme til og fra Grønland sker til og fra Danmark. Pen- gestrømmene mellem Danmark og Grønland omfatter en lang række elementer, som for fleres vedkommende er vanskeligt at fastsætte størrelsen på. Årsagen her- til er blandt andet, at Grønland og Danmark har fælles valuta, og at Grønland er en integreret del af Danmarks finansielle struktur.

Der findes ingen officielle beregninger af de samlede pengestrømme mellem Grøn- land og udlandet eller mellem Grønland og Danmark. Dette arbejdspapir repræ- senterer således det første forsøg på at opstille en detaljeret oversigt over penge- strømmene mellem Danmark og Grønland.

I dette arbejdspapir opstilles i Del I en betalingsbalance for de løbende betalinger mellem Grønland og Danmark. De løbende betalinger omfatter kategorierne varer, tjenesteydelser, renter og udbytter samt andre løbende betalinger.

I Del II beregnes betalingsbalancens finansielle poster mellem Grønland og Dan- mark. De finansielle poster omfatter kategorierne direkte investeringer, porte- føljeinvesteringer, lån og andre finansielle betalinger.

Forbindelsen mellem de løbende betalinger og de finansielle poster er normalt, at når der er underskud på betalingsbalancen for de løbende betalinger, øges ud- landsgælden og dermed bl.a. de fremtidige afdrag og rentebetalinger til udlandet.

Hvis der derimod er overskud på betalingsbalancen vil der normalt skabes forøgelse af fordringer i udlandet. Den samlede pengestrøms elementer er gengivet i Tabel 1.

I Del III opgøres de samlede pengestrømme mellem Danmark og Grønland i år 2001.

De løbende betalinger og de finansielle betalinger udgør tilsammen elementerne i betalingsbalancen. Betalingsbalancen er en opgørelse over landets transaktioner med udlandet i en given periode (i denne rapport er det en opgørelse mellem to lande, Grønland og Danmark). Når man taler om overskud og underskud på beta- lingsbalancen, refererer man til overskud eller underskud på de løbende poster.

I Del IV er der opstillet formueopgørelse for herboendes formue og gæld i Grønland og i Danmark. Opgørelsen er mangelfuld, fordi formuebeskatning ikke forefindes i Grønland og Danmark (afskaffet 1. januar 1997). På den grønlandske selvangivelse spørges efter oplysninger om formuen, men skattevæsenet har ikke bearbejdet statistik af disse oplysninger. Oplysningerne er derimod tilgængelige i Danmark.

Tabel 1. Pengestrømmenes elementer mellem Danmark og Grønland

Betalings- balance

Type af balance

Indhold

Løbende betalinger

Varer

Eksport og import af varer

Tjenesteydelser

Betalinger til/fra Danmark for alle typer tjeneste- ydelser

Renter og udbytter

Renter, udbytter samt driftstilskud

Andre løbende betalinger

Arv, gaver og andre betalinger uden modydelse m.v. Herunder rubriceres bloktilskuddet fra staten.

Finansielle poster

Direkte investeringer

Betalinger vedrørende direkte investeringer omfatter egenkapitalandele i virksomheder, hvor der opnås eller er opnået mere end 10 pct. bestemmende indflydelse, lån mellem koncernforbundne virksom- heder samt køb/salg af fast ejendom til ikke-er- hvervsmæssig brug.

Porteføljeinvesteringer

Omfatter anmeldte betalinger i.f.m. værdipapirtrans- aktioner af pengeinstitutter uden kundeinvolvering.

Lån

Alle typer lån.

Andre finansielle betalinger

Omfatter f.eks. indskud, præmiebetalinger til og udbetalinger af livsforsikring og pension, køb/salg af rettigheder m.v.

Bagerst i dette arbejdspapir findes en sammenfatning. I sammenfatningen præ- senteres nøgleresultaterne fra de foregående kapitler. På basis af disse nøgleresul- tater startes debatten om mulige politiske konsekvenser af det samlede billede præsenteret i de foregående kapitler…”

Suleqatigiissitap nalunaarusiaa tamakkiisoq uani atuarneqarsinnaavoq:
Arbejdsgruppens rapport kan læses her – i sin fulde længde:
pengestroemmeimellemgrlogdk

Avammut tunisat 2016-imi 35,7 pct.-imik qaffariartut

“2016-imi avammut tunisanit isertitat 3.718 mio. kr.- iusimapput. Tamanna ukiup siulianut sanilliullugu 979 mio. kr.-inik qaffariarneruvoq, tassalu 35,7 pct.-iulluni. Avammut tunisat nalingata qaffariarneranut pissutaanerpaavoq Kinguppaat Qalerallillu avammut tunisat nalingisa annertuseriarsimanerat, taakkua ukiup siulianut sanilliullugit 404 mio. kr.-inik aammalu 318 mio. kr.-inik qaffariarsimammata.

Nioqqutissanik eqqussuinermut aningaasartuutit 2016-imi 4.192 mio. kr.-iusimapput. Tamanna ukiup siulianut sanilliullugu 295 mio. kr.-inik appariarneruvoq, pct.-inngorlugu -6,6 -iulluni. Appariarnermut pissutaanerpaavoq Mineralit ikummatissallu avataaneersut annikillisimaneri, 2015-miit 699 mio. kr.-iniit 2016-imut 399 mio. kr.-nut appariarmata. Annikilleriaat 300 mio. kr.-iuvoq pct.-inngorlugu -42,9 pct.-iulluni.

Takussutissiaq 1. Oqimaaqatigiissut 2012-2016

  2012 2013 2014 2015 2016
  1.000 kr.
Niuernermi oqimaaqatigiissut …… -2.213.198 -2.319.555 -1.727.069 -1.748.239 -474.627
Eqqussuineq …….. 4.995.811 5.361.225 4.866.739 4.487.040 4.192.412
Nunanut allanut tunisineq 2.782.612 3.041.671 3.139.671 2.738.800 3.717.785
Najoqqutaq: http://bank.stat.gl/IENBALMND

Niuernermi oqimaaqatigiissut taamaalilluni 2016-imi -475 mio. kr.-inik amigartoorfiuvoq, tamanna ukiup siulianut sanilliullugu niuernermi oqimaaqatigiissut 1.274 mio. kr.-inik pitsanngoriarfiuvoq.”

Naatsorsueqqissaartarfiup nalunaarutaa tamakkiisoq uani atuarneqarsinnaavoq:
http://www.stat.gl/publ/kl/IE/201702/pdf/Udenrigshandel 2016.pdf